At lære et nyt sprog

Når man rejser meget er det meget naturligt at støde ind i sprogbarrierer som kan gøre det lidt udfordrende at kommunikere med de lokale. Jeg har selv oplevet dette et utal af gange, hvilket desværre er lidt ærgerligt. I de fleste tilfælde kan det ikke altid svare sig at lære sproget hvis det er en kortere rejse eller hvis det er et sprog som ikke tales i så mange andre lande.

Jeg er dog ved at have oplevet problemstillingen så mange gange og også med sprog der ligner meget hinanden at jeg er begyndt at blive mere seriøst i at lære nye sprog. For det meste har engelsk, håndbevægelser og små ordbøger eller oversættelsesprogrammer på telefonen været nok, men nu mener jeg det er på tide at gøre noget mere ud af det.

Jeg er derfor begyndt at blive mere seriøst omkring mit spanske som jeg tit oplever at kunne benytte og som jeg vil gøre noget mere ud af nu. Jeg har taget et par hurtige online kurser som har givet en meget god base. Dette er dog ikke nok og jeg har nu taget næste skridt og meldt mig til et spanskkursus hvor jeg for alvor kan lære noget mere om sproget og komme godt i gang med at kunne det mere flydende.

Det er helt forfriskende at lære et nyt sprog og jeg glæder mig til at komme i gang med det ordentligt og bruge det ude i den virkelige verden på en af mine rejser og kan helt klart anbefale folk der har tænkt på det, bare at tage springet og komme i gang.

Odense – en by i udvikling

Når jeg ikke er ude på nogle af mine mange rejser, så tilbringer jeg det meste af min tid i den herlige by Odense, hvor jeg er vokset op tæt på og har tilbragt det meste af mit liv siden jeg flyttede hertil da jeg var ganske ung.

Odense er for mig en lidt underset by og den har meget mere at byde på end folk normalt lige går og tænker. Når man hører hvor alle de unge gerne helst vil bo, så er det i de fleste tilfælde Aarhus og København som er svarene, hvilket egentlig er fint nok, men det gør desværre at mange ser bort fra Odense og de ting som byen har at tilbyde.

Der er begyndt at ske en rivende udvikling i Odense hvor man er begyndt at fokusere mere på de unge og hvordan byen skal se ud i fremtiden. En af de ting der blandt andet kommer, som jeg ser meget frem til er vores nye letbane, som man også kan se hvordan kommer til at køre i denne video fra Odense Letbane.

Det vil være med til at gøre Odense til en større by og forhåbentlig få noget af trafikken væk fra nogle af de mange bybusser der måske lige er travle nok til tider. Det bliver spændende at se og jeg elsker at jeg allerede nu løbende kan se hvordan det hele udvikler sig når jeg kommer fra mine rejser og hjem til det kære Odense igen.

Hvorfor rejser jeg så meget?

Folk spørger mig tit om mine rejsevaner og hvorfor det egentlig er jeg rejser så meget som jeg gør og ikke vælger at bruge min tid og penge på at få børn, hus, hjem og hvad der ellers hører til som mange af mine jævnaldrende bruger tiden på.

At jeg ikke gør som mine jævnaldrende skyldes først og fremmest at jeg prioriterer anderledes og ikke føler at jeg har travlt med at nå de ting. Det er ikke fordi jeg udelukket dem og vil også have det på et tidspunkt, men det er noget der kommer når jeg føler at tiden er inde til det.

Grundende til at jeg rejser så meget som jeg gør er mange. Jeg har altid haft en stor passion for at opleve nye ting og nye kulturer. Da jeg var mindre var jeg meget fascineret af andre sprog og andre lande. Dette fulgte mig hele vejen op til de senere skoleår hvor jeg som så mange andre brugte en stor del af tiden efter gymnasiet på at spare penge sammen for at komme ud på den helt store oplevelsesrejse med rygsæk på og så ellers ud.

Turen dengang og den gå på mod man havde var en stor inspiration for mig og gjorde at jeg senere hen besluttede mig for at rejser skulle være en stor del af mit liv. Det rejser gør for mig er at bryde væk fra de vaner man har derhjemme og komme ud og opleve hvordan verden egentlig hænger sammen og samtidig få oplevet nogle andre sider af sig selv, som man måske ikke lige altid troede at man havde.

rejse

Mange rejser for at koble af fra hverdagens tumult og komme ud og få noget sol eller mulighed for at stå på ski for eksempel. Dette er også nogle af grundende til at jeg rejser. For mig ligger der noget dybere i det og i stedet for at det er et lille afbræk fra hverdagen, så er det en centreret del af mit liv og fylder lige så meget, og endda til tider mere.

Uden at gå alt for filosofisk til værks, så er rejser en måde for mig til at udvikle mig som menneske og som person. Når jeg rejser kommer jeg ud og oplever hvordan mennesker fra vidt forskellige kulturer er og hvordan de finder deres vej igennem livet – både rige og fattige. Det er meget inspirerende at rejse og jeg tror at de fleste der har været på ture uden for landet har haft en ’aha’ oplevelse på en rejse, hvor de har oplevet mennesket på en hel anden måde. Det er disse opleveler jeg stræber efter. Jeg ved ikke hvornår de kommer på en rejse og om de vil komme eller omfanget af dem, men når de kommer er det en helt fantastisk følelse når man sidder og reflekterer over det bagefter og sætter det op mod hvordan ens egen livsverden er herhjemme i Danmark.

Der er mange gode grunde og mange dårlige grunde til hvorfor folk rejser. Som I nok kan se så er det mange forskellige ting der gør at jeg vælger at rejse. En ting er dog helt sikkert, det er ikke noget jeg vil stoppe med foreløbig og jeg leder altid efter nye eventyr jeg kan komme ud på.

Mine største feriedrømme

At tage på ferie er en måde hvorpå mange får opfyldt nogle af deres drømme og får mulighed for at komme væk fra hverdagen og opleve noget helt andet. For mange er det flere måneder eller års tanker, drømme og forventninger der bliver indfriet når man tager på ferien. Jeg har det selv på samme måde og jeg er også typen der går i adskillige måneder og tænker på min næste ferie eller på en bestemt destination jeg gerne vil til. Dog er der også nogle steder hvor måneder bliver til år og jeg har haft drømme om at komme til siden jeg har været helt ung. Fælles for de steder er at jeg stadigvæk mangler en del af dem. Dette skyldes flere grunde, primært at det enten er for dyrt eller for svært at komme til. For at tage et eksempel så har jeg altid gerne vil til Antarktis hvilket for de fleste måske ikke er det mest typiske mål for en drømmerejse. Jeg syntes dog at der er noget helt fascinerende ved stedet og den kolde og barske natur hvor næsten ingen mennesker begiver sig hen.

Det er dog svært at komme til og af gode grunde så er det ikke muligt bare at tage et fly derop og så troppe rundt. Det kræves for det meste en god grund for at få lov til at komme dertil, hvilket også kræver et stort budget.

En af de mere realistisk, dog stadigvæk dyre drømme, jeg har er at komme til Maldiverne. Det er et helt specielt land som består af en masse små øer, som desværre er stærkt truet af stigningen af verdenshavene, hvilket gør det mere end nogensinde før relevant at besøge. Jeg har rigtig tit kigget på videoer som denne hvor jeg kan drømme mig til Maldiverne, hvilket gør at jeg også forsøger at gøre mere og mere for at komme derned. Det er en helt stor drøm.

Dog er det noget der ligger lidt ude i fremtiden hvor jeg kan finde tid og økonomi til at komme derned. I mellemtiden må jeg tænke på nogle af de mere lettilgængelige rejsemål jeg har til rådighed. Jeg har fx stadigvæk ikke været i de fjerneste regioner af Asien, hvor jeg stadigvæk har store drømme om at komme til Kina, Japan og Sydkorea samt hvad jeg ellers kan finde på derovre. Da det ligger så langt væk og det samtidig er relativt nemt at komme rundt til de forskellige steder, så planlægger jeg at tage det som en længere tur, hvor jeg vil forsøge at komme rundt til alle de lande i området som jeg ønsker at komme til under én samlet tur. Det er en langt mere overskuelig tur end de andre og helt klart noget jeg agter at gøre mere ud af de næste par år, hvor jeg skal have researchet lidt mere og fundet tiden samt pengene til at komme afsted, så jeg kan få en af mine drømmeferier krydset af listen.

De uspolerede øer i Thailand

Mange som rejser eller har set filmen ’The Beach’ har nok tænkt over om det egentlig er muligt at finde paradis på jord og i så fald, hvor det så er henne? Netop den fantastiske film var en af de mange grunde der gjorde at jeg i sin tid fik interesse for at rejse rundt, da jeg havde en lille forestilling om at jeg kunne finde uspolerede steder som nærmest ingen havde været før. Det tog mig ikke kort tid til at indse at det miljø som man ser i filmen nok var umulig at finde, men at der dog stadigvæk var håb forude for at finde noget helt magisk på jorden der minder om.

thai

The Beach er filmet på Koh Phi Phi i Thailand, som på ingen måder er som man ser det i filmen, men nærmere en af mange strande der er blevet overrendt af turister som dagligt indtager stranden. Dette gør sig gældende for det meste af Thailand, hvor der dog er undtagelser. Selvom der er meget der minder om, så er der nærmest intet der kan hamle op med kvaliteten af strandene i Thailand. Der er heldigvis også øer som ikke er overrendt af turister og som kan siges at være skjulte perler. For et kort overblik over nogle af mulighederne, så kan man tage et kig på denne artikel fra Politiken hvor der kigges på nogle af de knap så kendte øer i Thailand, som kan give en fornemmelse af at være på sit eget uspolerede Paradis.

Jeg har selv haft fornøjelse af at være på øen Ko Mak, som ligger tæt på Koh Chang og er nemt at komme til. Der er stadigvæk turister, men meget få og det er helt fantastisk at være på øen hvor man kan føle at man er på strande der ikke er blevet ødelagt af turismen som desværre sker mange andre steder i landet.

Velkommen til Odenseturist

Dette er det første indlæg på Odenseturist.dk. Her vil jeg skrive lidt om hvad dette er for en side og hvad I kan forvente, samt hvilken type person jeg er. Siden her er lavet af undertegnede – Christian, og jeg vil her på siden skrive om mine rejser samt mit privatliv. Jeg er til dagligt bosat i Odense og er i bund og grund en vaskeægte fynbo. Jeg er vokset op på øen og har boet her det meste af mit liv. Jeg er rigtig glad for at bo i Odense og ser også byen som en af de førende byer i Danmark, som dog tit bliver undervurderet pga. byer som København og Aarhus. Jeg vil her på siden skrive om de ting der gør at jeg finder Odense fascinerende og hvorfor jeg mener at det er en af de bedste byer man kan bo i.

Ud over Odense så er min helt store passion dog rejser. Jeg elsker at være i andre lande og byer og opleve alt fra kultur og sprog i de forskellige steder jeg besøger. Dette er en primære grund til at jeg har lavet denne her side. Du vil kunne finde alt angående om mine rejser her, lige fra anekdoter til rejsebeskrivelser, tanker om de forskellige steder samt de tanker og planlægninger jeg foretager mig inden jeg begiver mig ud i den store verden. Dette er fra alle lande lige fra øst til vest og med alle forskellige former for måder at rejse på.