Mine største feriedrømme

At tage på ferie er en måde hvorpå mange får opfyldt nogle af deres drømme og får mulighed for at komme væk fra hverdagen og opleve noget helt andet. For mange er det flere måneder eller års tanker, drømme og forventninger der bliver indfriet når man tager på ferien. Jeg har det selv på samme måde og jeg er også typen der går i adskillige måneder og tænker på min næste ferie eller på en bestemt destination jeg gerne vil til. Dog er der også nogle steder hvor måneder bliver til år og jeg har haft drømme om at komme til siden jeg har været helt ung. Fælles for de steder er at jeg stadigvæk mangler en del af dem. Dette skyldes flere grunde, primært at det enten er for dyrt eller for svært at komme til. For at tage et eksempel så har jeg altid gerne vil til Antarktis hvilket for de fleste måske ikke er det mest typiske mål for en drømmerejse. Jeg syntes dog at der er noget helt fascinerende ved stedet og den kolde og barske natur hvor næsten ingen mennesker begiver sig hen.

Det er dog svært at komme til og af gode grunde så er det ikke muligt bare at tage et fly derop og så troppe rundt. Det kræves for det meste en god grund for at få lov til at komme dertil, hvilket også kræver et stort budget.

En af de mere realistisk, dog stadigvæk dyre drømme, jeg har er at komme til Maldiverne. Det er et helt specielt land som består af en masse små øer, som desværre er stærkt truet af stigningen af verdenshavene, hvilket gør det mere end nogensinde før relevant at besøge. Jeg har rigtig tit kigget på videoer som denne hvor jeg kan drømme mig til Maldiverne, hvilket gør at jeg også forsøger at gøre mere og mere for at komme derned. Det er en helt stor drøm.

Dog er det noget der ligger lidt ude i fremtiden hvor jeg kan finde tid og økonomi til at komme derned. I mellemtiden må jeg tænke på nogle af de mere lettilgængelige rejsemål jeg har til rådighed. Jeg har fx stadigvæk ikke været i de fjerneste regioner af Asien, hvor jeg stadigvæk har store drømme om at komme til Kina, Japan og Sydkorea samt hvad jeg ellers kan finde på derovre. Da det ligger så langt væk og det samtidig er relativt nemt at komme rundt til de forskellige steder, så planlægger jeg at tage det som en længere tur, hvor jeg vil forsøge at komme rundt til alle de lande i området som jeg ønsker at komme til under én samlet tur. Det er en langt mere overskuelig tur end de andre og helt klart noget jeg agter at gøre mere ud af de næste par år, hvor jeg skal have researchet lidt mere og fundet tiden samt pengene til at komme afsted, så jeg kan få en af mine drømmeferier krydset af listen.

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *