Velkommen til Odenseturist

Dette er det første indlæg på Odenseturist.dk. Her vil jeg skrive lidt om hvad dette er for en side og hvad I kan forvente, samt hvilken type person jeg er. Siden her er lavet af undertegnede – Christian, og jeg vil her på siden skrive om mine rejser samt mit privatliv. Jeg er til dagligt bosat i Odense og er i bund og grund en vaskeægte fynbo. Jeg er vokset op på øen og har boet her det meste af mit liv. Jeg er rigtig glad for at bo i Odense og ser også byen som en af de førende byer i Danmark, som dog tit bliver undervurderet pga. byer som København og Aarhus. Jeg vil her på siden skrive om de ting der gør at jeg finder Odense fascinerende og hvorfor jeg mener at det er en af de bedste byer man kan bo i.

Ud over Odense så er min helt store passion dog rejser. Jeg elsker at være i andre lande og byer og opleve alt fra kultur og sprog i de forskellige steder jeg besøger. Dette er en primære grund til at jeg har lavet denne her side. Du vil kunne finde alt angående om mine rejser her, lige fra anekdoter til rejsebeskrivelser, tanker om de forskellige steder samt de tanker og planlægninger jeg foretager mig inden jeg begiver mig ud i den store verden. Dette er fra alle lande lige fra øst til vest og med alle forskellige former for måder at rejse på.

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *